Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Billund Kommune

Giften forsvinder vel af sig selv?

Hver uge – helt året rundt – siver der 2 liter af det stærkt kræftfremkaldende vinylklorid ud i den naturskønne Grindsted Å og dermed også i Varde Å systemet. Det er chokerende oplysninger.  Men vi ved jo godt fra tidligere undersøgelser, at der er betydelige mængder vinylklorid i undergrunden og at kemikalierne (bl.a. også Benzen, Chloroform og mange andre lignende kemikalier) stille og roligt siver ud i åen. På lignende vis er der evidens for, at der er 2 – 4 tons kviksølv i Banegravsdepotet, hvor der for øvrigt også er 25 tons andre tungmetaller, insektgifte osv. Sidste gang, der blev brugt penge på at ”rydde” op, var den geniale løsning at dække Banegravsdepotet til med ca. 1 meter jord.

Jeg er udmærket bekendt med, at det vil blive stærkt ressourcekrævende og kompliceret at rydde op. Og jeg vil undlade at underholde med, hvilke skrækscenarier jeg har hørt, at man har taget i anvendelse andre steder med lignende jordforureninger. Men kan vi – som den kommune, der titulerer os Børnenes Hovedstad - være bekendt blot at videregive denne arv til vore børn og børnearv?

 

Og nej – jeg tror ikke, at giften forsvinder af sig selv.

 

Hans Jørgen Skriver, formand for Radikale Venstre i Billund Kommune

Ågeslundvej 29

7200 Grindsted.